Kreativ bruseafskærmning til sommerhuset hitter

Standard
Kreativ bruseafskærmning til sommerhuset hitter

Mange danske sommerhuse har en så lækker udsigt, at flere vælger en kreativ løsning, hvor de bygger en udendørs brusekabine med en brusevæg i glas. Det gør at man kan stå udenfor og nyde den flotte udsigt, som ofte er en af de største grunde til, at man mange køber sommerhuset. Der er mange forskellige løsninger, hvis man vil bygge en sådan bruseafskærmning, og de afhænger alle af, hvilket behov man har og hvilke rammer, man bygger inden for. Vi vil i denne guide kort løbe igennem nogle af disse muligheder, materialer og ting du skal tage højde for i forbindelse med etableringen.

Din brusevæg afgør, hvor privat badet skal være

Det mest essentielle behov at tage hensyn til, når man bygger en udendørs brusekabine til sit sommerhus, er, hvor stort behovet for at gøre det privat, er. Hvis man bor klods op af andre sommerhuse, er der selvfølgelig en pligt til at give det en nogenlunde grund af privathed, både for at tage hensyn til en selv og ens naboer.

Dette kan man gøre ved at benytte materialer, der lukker af for brusekabinen. De mest typiske materialer her er tre, der enten kan være solidt eller flettet, men det kan ligeledes også være stentyper eller simpelthen beton, hvis man vil have et mere rustikt udtryk designmæssigt. Ved denne løsning vil man typisk bygge det således, at den vinkel, hvor man har den flotte udsigt, stadig er blottet, men uden at andre kan kigge ind.

Har man et mere privat setup, kan man med fordel benytte sig af mere gennemsigtig bruseafskærmning eller brusevæg i glas, der vil gøre, at man kan nyde den udsigt, man har ved sommerhuset fuldt ud. Det gennemsigtige glas er ligeledes med til, at brusekabinen ikke bliver så visuel dominerende, og dermed stjæler opmærksomhed fra naturen omkring sommerhuset.

Man skal dog huske på, når man bygger en sådan udendørs bruseafskærmning, at den skal være i et materiale, der kan holde til omgivelserne. Har man eksempelvis et sommerhus på vestkysten, skal man tage højde for alt det sand, der blæser ind i din brusevæg. Det kan derfor være en idé, at bygge brusekabinen et sted, hvor den står i læ og oplever mindre slid fra vind og vejr.

Der er lukket for kommentarer.