Fem lækre møbler til husets hyggeligste rum

Standard
Fem lækre møbler til husets hyggeligste rum

En hyggelig, indbydende dagligstue er en gevinst for ethvert hjem. Det er her, du kan sætte dig og slappe af, samle tankerne efter en lang arbejdsdag, nyde morgenkaffen eller smække benene op til en god film. For at stuen skal fungere efter hensigten, skal den være rar at være i, og her spiller rummets interiør en meget stor rolle. I denne guide har vi samlet et udvalg af møbler, som vil tage din dagligstue til nye højder.

Fuld afslapning i en sofa med chaiselong

Ingen stue uden en sofa. Det er her, du har mulighed for at smide dig med en god bog, se en film eller tage en morfar. Sidstnævnte bliver især attraktivt, hvis du vælger en sofa med chaiselong. En sofa med chaiselong giver dig mulighed for at ligge helt udstrakt og samtidigt bruge sofaens ryglæn. Dermed er scenen sat til mange timers afslapning.

Din dagligstues æstetik har også en betydning for, hvor behageligt det er at opholde sig i rummet. Sørg for at vælge en sofa, som både er rar at sidde/ligge i og passer til stuens øvrige interiør.

Sofabord med et moderne tvist

Et lækkert sofabord er uundværligt i den optimale dagligstue. Sofabordet klæder stuen rent visuelt, og så er det meget praktisk, fordi det giver dig mulighed for at have fjernbetjeninger, strikketøj, kaffekopper osv. inden for rækkevidde. Særligt trendy er de såkaldte sofabordssæt bestående af et lille og et lidt større sofabord. Du kan selvfølgelig også gå mere klassisk til værks og købe et enkelt og stilfuldt sofabord. Vælg mellem utallige forskellige former, farver og træsorter.

Fuldend sofagruppen med en lækker lænestol

Sofa og lænestol går hånd i hånd, og du skal selvfølgelig bruge en lænestol for at fuldende den indbydende dagligstue. Ligesom med sofaen er det vigtigt, at du vælger en lænestol, som er både behagelig og æstetisk, så den bliver en fryd for både øjet og kroppen. Mange foretrækker desuden en dreje- eller lænestol med fodskammel for ekstra komfort. Markedet for lænestole er kæmpestort, så du gør dig selv en tjeneste ved at tage dig god tid, når du prøver stole i butikken, så du er sikker på at komme hjem med den helt rigtige.

Praktisk og æstetisk TV-møbel

I mange hjem udgør TV’et et samlingspunkt, og for at fjernsynet kan få en plads i stuen, skal rummet naturligvis være udstyret med et TV-møbel. Til forskel fra sofa og lænestol skal du ikke tænke på komfort, når du vælger dit TV-møbel, og derfor kan du gå all-in på æstetisk værdi og funktionalitet. For eksempel kan du få TV-møbler, som skjuler din DVD-afspiller, soundbar osv., men stadig lader dig betjene apparaterne ved hjælp af et indbygget infrarød-system.

Et rullebord giver stuen fleksibilitet

Indimellem skal der ske noget nyt i stuen, og ofte er det ikke særligt meget, der skal til for at give rummet et helt nyt udtryk. Dette kan du for eksempel gøre med et rullebord, der – som navnet antyder – meget let kan flyttes rundt på. Bordet egner sig godt til at stille planter eller andre pyntegenstande på, men det kan også sagtens fungere som selvstændigt sofabord. Rulleborde findes i forskellige designs og materialer, så du har god mulighed for at vælge et bord, der vil gøre sig godt i netop din dagligstue.

Ovenstående er bare fem forslag til dagligstuemøbler, som vil gøre stuen til det mest behagelige rum i huset. Hvis du savner mere inspiration og vejledning, kan du orientere dig her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *